Skab hygge og ren luft i hjemmet med elektriske stearinlys

Når det bliver mørkt og koldt udenfor, skruer vi op for både varmen og hyggen indendørs. Det er især i efterårs- og vintermånederne, at vi samles om bordet med varme drikke og varm belysning.

Når det er tid til en sådan hyggestund, er der mange, der får lyst til at tænde stearinlys rundt omkring. Både de små fyrfadslys, kronelys og bloklys er populære løsninger, når det gælder om at skabe en god og hyggelig stemning i hjemmet.

Desværre er det ikke kun varmt og rart lys, som stearinlysene spreder i de mørke måneder. Når man afbrænder stearin, spreder man en masse sodpartikler i luften.

Derfor kan stearinlys være medvirkende til at skabe et dårligt og usundt indeklima i hjemmet.

Hvad kan man gøre i stedet?

Den oplagte løsning på problemet er at lade være at tænde stearinlys. Men for mange er det en vigtig del af vinterhyggen, at man har mulighed for at give liv til de små flammer indenfor, når der ikke er andet end kulde og mørke udenfor.

Hvis man er glad for sine stearinlys, men gerne vil undgå de giftige sodpartikler, skal man først og fremmest begrænse sit forbrug. Derudover bør man altid lufte grundigt ud, efter man har brændt stearinlys, men sikre sig, at de levende lys ikke står i træk.

Det øger nemlig mængden af sod og sodpartikler. Hvis du kan se, at et lys afgiver synlig røg, bør du altid slukke lyset. Og når det er tid til at slukke lyset, fx inden sengetid, bør det altid gøres med en lyseslukker med klemmefunktion.

Kun på den måde undgår man, at vægen står og ryger efterfølgende.

Elektriske stearinlys kan være et godt alternativ

Hvis man vil skabe den hyggelige effekt fra et stearinlys helt uden sod og giftige partikler, kan man overveje at vælge elektriske stearinlys i stedet. Læs flere artikler på brugerguiden.dk.

De er blevet populære over de seneste år, hvilket har gjort, at der i dag er mange modeller og typer at vælge imellem. Det elektriske lys vil køre på strøm fra batterier, og derfor vil der slet ikke være nogen sodpartikler i den forbindelse.

Alligevel får man en hyggelig stemning, da mange af de elektriske stearinlys efterligner den hyggelige bevægelse og varme farve fra en almindelig flamme.