Skip to content
Menu
CorellCPH – Fashion-Stil-Bæredygtighed
  • @Annoncer og betalt indhold i denne artikel
  • Tanker
CorellCPH – Fashion-Stil-Bæredygtighed

Bæredygtig Mode 2022 – Hvad skal der til?

Posted on 8. juni 2022

Det er ingen hemmelighed at verdens produktion af tekstiler er voldsomt belastende for miljøet. Bæredygtighed i tekstilproduktionen er en nødvendighed, hvis vi gerne vil aflevere en bedre planet til vores børn og børnebørn. Men hvor tager vi fat først, for mode dikterer jo for mange et tøjskifte i hver sæson med stort forbrug til følge?

Bomuld er storsynder

Tekstilproduktion forbruger enorme mængder vand og belaster derved miljøet voldsomt, men er svært at komme uden om i fattige regioner, hvor netop produktion af tøj er et levebrød, som ikke nemt lader sig skifte ud.

Tager du fx et kilo bomuldsfiber, kræves der op mod 4.5 tusinde liter vand at dyrke det ene kilo. Dertil skal man medregne at aggregater til at effektivisere vandforbruget er for dyrt for fattige bønder, især hvis der er stor fordampning og vandet skal findes i jorden.

Bønderne kan ikke gøre meget andet end at benytte det dyrebare vand, hvilket fører flere problemer med sig, såsom udtørrede brønde, søer og floder. Når først bomulden er høstet kan efterbehandling gå i gang.

Forurenende efterbehandling

Nu synes du måske at 4.500 liter vand er meget, men efterbehandlingen bruger en hel del vand. Man har beregnet at der til et enkelt par billige herrejeans bruges op mod 10.000 liter vand i alt og lidt under halvdelen af dette til en t-shirt.

Forarbejdningen af tøjet såsom eftervask, farvning og blegning forbruger ikke kun vand, men kan også forurene vandløb og er til skade både for dyrelivet og drikkevandet. Dertil kan man lægge rejsen tøjet ofte kommer på, før det ender i butikken til forbrugeren.

Nogle produkter høstes i et land og forarbejdes i et andet og sendes måske endda til et helt 3. land for pakning. Igen er rejsen på tværs af land og kontinenter bestemt ikke bæredygtigt.

Så hvad kan du gøre ved det som forbruger?

Hvad kan du gøre selv?

Bæredygtighed og mode hører sjældent sammen da moden hele tiden skifter og kræver udskiftning af garderoben. Vi har alle forskellige vaner for hvor tit vi køber tøj.

Mens mange unge mennesker udskifter tøjet ofte, er særligt mænd i alderen 45+ gode til at udnytte deres herretøj i årevis og kun udskifte hvis det er en egentlig nødvendighed.

Herremoden er generelt mere statisk end damemoden, men det betyder ikke at man ikke kan tage ansvar og begrænse sin mængde af nyindkøbt tøj som mand.

Du har masser af muligheder for at begrænse spild ved at aflevere tøjet til genbrug eller videresælge tøjet.

Bæredygtighed fremover

Det er klart at man selv kan gøre en masse for at begrænse sit forbrug af tekstiler, men ligesom med kaffeverdenens Fairtrade løsninger er man nødt til at sikre bedre dyrkningsvilkår samt alternativer til bomuld, som fx hamp.

Der skal derfor lovgivning til at få penge ud til de fattige bønder, så deres dyrkningsmetoder forbedres men al forandring starter hos os selv, så hvad har du gjort for at forbruge mindre tøj?

 

Seneste indlæg

  • Økologiske t-shirts: Er de bedre?
  • Hvad er en bumbag?
  • Køb og salg af brugte iPhones og iPads: En bæredygtig fremtid
  • Loftmaling fra Nordic Maling: Hvad gør den speciel?
  • Tidløs elegance møder moderne indretning

Arkiver

  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • september 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • marts 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022
  • februar 2022
  • januar 2022
  • december 2021
  • november 2021
  • oktober 2021
  • september 2021
  • august 2021
  • juli 2021

Kategorier

  • Tanker

Obsidian Digital A/S
Per Henrik Lings Allé 4, 5
CVR: 37407739
Info(at)obsidian.dk

©2025 CorellCPH – Fashion-Stil-Bæredygtighed | WordPress Theme: EcoCoded